Jeg har sammen med Malou Maluna, min livspartner, skabt Center for Healing og højere bevidsthed. Her beskriver jeg den filosofi og en forståelsesramme som centeret er funderet i. Center for Healing har sin egen hjemmeside som du finder på www.centerforhealing.dk.
Tag vare på dig selv
Grundlæggende er vores filosofi og vores oplevelse, at jo bedre vi tager vare på os selv, jo bedre kan vi tage vare på hinanden og planeten omkring os.

Jo bedre vi tager vare på os selv, jo mere kommer vi i balance med os selv og med planeten omkring os. Vi tror på at healingen af vores skønne planet starter og slutter med healing af os selv som individ. Vores healing uløseligt er forbundet med at højne vores bevidsthed om det fysiske -, det essentielle– og den rene væren.
Særligt er det et hjørnesten i min filosofi, at vi som voksne alle er bør at tage ansvaret for at tage vare på os selv, hjem til os selv.
- Hvis jeg har ansvaret for mig, og
- Du har ansvaret for dig, så
- Kan vi med hver vores frie vilje både bede om – og tilbyde støtte til hinanden
- Vi kan også med vores frie vilje sige ja og nej
Det er min oplevelse at der gør relationer mere enkle, og giver os vores styrke, handlekraft, kreativitet og meget mere tilbage. Samtidig øger det den ærlige, kærlige og naturlige lyst og medfølelse, hvorfra vi uden skyld kan støtte hinanden.
Som princip er der jo altid undtagelser, men som eksempel kunne være at jeg har brækket mit ben, og skal lære at gå igen. Hvis jeg vil være i stand til at gå igen må jeg tage ansvaret for mig selv hjem. Hvis jeg beder dig træne for mig eller bære mig rundt, så kommer jeg aldrig til at gå igen. Men hvis jeg ber dig om støtte mens jeg øver mig, så kan du virkeligt gøre en forskel.

Malou og jeg er begge optaget af healing af vores psyke og vores krop. Vi er overbeviste om at healing af vores psyke og integration af vores åndelighed også healer vores krop. Og at en sund krop styrker vores spiritualitet og bevidsthed.
Vi følger ikke en religion, men er vores egne oplevelser fortæller os, at der er noget højere i dette univers og i os selv. Dette højere kalder vi det åndelige eller væren.
Grundlæggende så er vi er optaget af at højne vores bevidsthed og arbejde på healing af psyken og kroppen. Målet er at blive mere hele mennesker og få glæde af vores potentiale.
Så hvad mener vi med at højne vores bevidsthed?
Websters internationale ordbog definerer bevidsthed som totaliteten af sansninger, erkendelser, følelser, vilje, ideer, tanker og holdninger; noget der er adskilt fra det fysiske.

Begrebet Psyke er inden for psykologi et begreb om menneskets samlede sind, inklusive bevidsthed og underbevidsthed. Dvs. psyken er mere end det vi er bevidste om og har erkendt eksistensen af.
Så bevidsthed definerer det vi har erkendt og dermed er bevidste om i relation til sansninger, erkendelser, følelser, vilje, ideer, tanker og holdninger. Mens psyken er mere end det.
Så at udvide bevidstheden er at udvide den bevidste del af vores psyke. Men hvad betyder det egentligt?
For at illustrere hvad det betyder at højne og udvide vores bevidsthed har jeg valgt at anvende modellen nedenfor.

Den er skabt af Roberto Assagioli, er en italiensk psykiater og pioner inden for humanistisk og transpersonlig psykologi. Assagioli udviklede og integrerede Sigmund Freuds og Carl Jungs teorier i hans model.
I vores forståelse af Assagiolis model, så repræsenterer mørket på illustrationen et åbent felt med en afgrænsning af det, der er os som individ dvs. vores psyke. Vores ego eller bevidste jeg et punkt i midten af figuren og har et afgrænset bevidsthedsfelt til alle sider. Dette bevidsthedsfelt dækker ikke hele vores psyke. Så udenfor bevidsthedsfeltet er i sagens natur den ubevidste del af vores psyke.
Når vi højner vores bevidsthed, så udvider vi altså bevidsthedsfeltet i en eller flere retninger.
Så hvordan er det muligt? Jo det kan vores bevidsthed i sig selv.
Bevidstheden er som en lommelygte i vores indre. En lommelygte er jo til at lyse i mørket. Det vi kan se i lyset, det er det vi kan erkende eksistensen af.
Bevidstheden kan ligesom en lommelygte oplyse et bestemt område. Den kan sprede lyset ud i et større område eller samle fokus i en smal lysstråle på et mindre område. Bevidstheden kan også øge lysstyrken og dæmpe lysstyrken. Og sidst men ikke mindste kan den ændre retningen og fokusere på noget andet.
Disse egenskaber har vores bevidsthed og det kan vi bruge til at få information og erkendelser, og dermed udvide vores bevidste felt.
Så hvad er det vi kan få gavn af at erkende mere om?
Vi arbejder med en anden forsimplet model, der fortæller os at der er tre domæner i den virkelighed vi er i. Både inde i os selv og udenfor os selv. De tre domæner kan vi erkende eksistensen af:
- Den rene væren eller det det absolutte felt. Feltet som er uendeligt og evigt. Fra dette felt opstår alting, og vender tilbage hertil. Feltet er i os og udenfor os. Det er det åbne felt vi talte om før på illustrationen. Dette domæne kan vi blive bevidste om i et eller andet omfang.
- Der findes også et spirituelt domæne som vi kalder det essentielle domæne. Dette domæne er ikke fysisk, men kan sanses af os og det påvirker det fysiske domæne. Dette domæne kan vi også blive bevidste om i et eller andet omfang.
- Og til sidst er det fysiske domæne som er alt det vi kan måle og veje. Tid, materie og energi hører til dette domæne. Dette domæne kan vi blive mere bevidste om end vi allerede er.
Alle tre domæner er en del af en samlet helhed og er vores virkelighed. Hvert domæne kan sanses adskilt og har forskellige egenskaber. Når vi taler om at højne vores bevidsthed, gælder det således alle tre domæner.
Og hvorfor er det så gavnligt og meningsfuldt at arbejde på erkendelsen af disse? Det er fordi vores healing kræver kontakt med alle tre domæner.
Hvorfor kræver vores healing kontakt til alle tre domæner?
Den fysiske virkelighed og kroppens trivsel
Det er helt grundlæggende at vores trivsel og i sidste ende vores fysiske overlevelse kalder på, at vi tager vare på vores krop og vores fysiske rammer.
Derfor er arbejdet med kroppen og dens trivsel og sundhed helt grundlæggende.
Vores mulighed for at højne vores bevidsthed er i særlig grad påvirket af vores fysiske tilstand og vores fysiske ressourcer. Vores krop kan således både være en begrænsning og en velsignelse. Uden fysiske ressourcer er det svært at vokse spirituelt.
Malous arbejde med kroppen via den særlige form for Yoga, kaldet Wterflow Yoga, eller hendes arbejder med kroppens bindevæv via Fascial Flow, er særligt nænsomt og støttende og værdifuldt for kontakten til vores krop og dens healing. Se mere på hendes hjemmeside Essens, Terapi & Healing – Psykoterapeut MPF, Yogalærer, meditationslærer MBSR & danseterapeut.
Vores krop er magisk på flere måder. I den er lagret alle sansemæssige erindringer fra vores liv. Den sanser langt mere end vi er bevidst om og er på den måde en kilde til viden om fortiden og det nu som vi er i.
Så ved fokuseret arbejde kan vi komme til den viden om os selv, der allerede er lagret i vores krop.
I dette arbejde er tallet 3 lidt magisk. Der var jo de tre domæner i vores virkelighed.
Dertil kommer at kroppen har 3 centre:
- Hoved
- Hjerte
- Mave
Vores erkendelser og psykiske healing er ofte betinget af at erkendelsen sker i alle 3 centre og at der på den måde sker en frisættende totalerkendelse.
Ligeledes er der 3 bevidsthedsområder i vores psyke:
- Højere selvs bevidsthed (på figuren “Superconscious”)
- Bevidste selvs (Ego) bevidsthed (på figuren “Field of Consciousness”)
- Ubevidste eller fortrængte (på figuren “Lower unconscious”)
Også her er det vores erfaring at ægte healing og transformation sker når erkendelsen forbinder alle tre bevidsthedsniveauer.
Vores erfaring er at adgangen til alt dette sker via vores krop.
I vores krop har vi også den mest loyale følgesvend. Vores krop er magisk og dybt loyal overfor vores vilje. Da vi som væsen har den frie vilje, så kan vi både tage vare på eller bekæmpe vores egen krop. Men uanset hvad vi gør, så har det en konsekvens.
I vores arbejde ønsker vi derfor at øge bevidstheden om kroppen og støtte denne loyale følgesvend så den kan støtte os.
Den absolutte natur og den essentielle natur – et uudnyttet potentiale i os alle
Mit arbejde handler om at blive bevidste om en særlig del af vores spirituelle natur, som vi kalder vores essens eller vores sjæls essentielle kvaliteter. Vores højere selv og vores højere selvs bevidsthed hører til dette domæne.
Essensen er for langt de fleste af os et kæmpe uudnyttet potentiale til at blive et bedre og mere helt menneske og som effekt heraf få et bedre liv. Ydre som indre.
Når essensen har et særligt fokus, så er det fordi det har den egenskab, at det ikke alene genoprette den naturlige orden inden i os og dermed har en psyko/spirituel healende egenskab, men faktisk er en naturlige kilde til ressourcer og kapacitet.
Essensen gør at vi tager vare på os selv og kan tage vare på andre og planeten omkring os. Essensen bringer den naturlige balance mellem os selv og planeten omkring os. Essensen bringer godhed, omsorg, mådehold, accept, etik og mange andre kvaliteter som vi i den grad har brug for.
Det er min oplevelse at mange af os leder efter at få dækket vores behov for essens udenfor os selv dvs. i den fysiske verden. Men det er kun essensen der kan slukke vores ”tørst” og vores behov for essens. Så når vi som et eksempel savner vores klarhed og indre kompas, der kan hjælpe os med at finde vej i livet, så findes klarheden og kompasset kun i essensens domæne. Og det må vi finde vej til inde i os selv.
Læs mere her om behov og essens
Når vi er i kontakt med vores essens, kan vi f.eks. opleve at finde ægte fred, hvile, støtte, styrke, mod, glæde, kontakt, medfølelse, godhed og ikke mindst etik. Så hvis vi gerne vil finde os selv og opleve os selv som den vi dybest set er, så er det nødvendigt at hjemtage vores essens og den rene væren.
Det grundlæggende i mit arbejde er at skabe kontakt til vores egen essens og i processen skabe plads i vores psykiske struktur således, at kontakten kan flyde mere frit. Dette arbejde hedder Diamond Logos Teachings.
Vores filosofi
Grundlæggende er vores filosofi og vores oplevelse, at jo bedre vi tager vare på os selv, jo bedre kan vi tage vare på hinanden og planeten omkring os. Jo bedre vi tager vare på os selv, jo mere kommer vi i balance med os selv og med planeten omkring os. Vi tror på at healingen af vores skønne planet starter og slutter med healing af os selv som individ. Vores healing uløseligt er forbundet med at højne vores bevidsthed om det fysiske -, det essentielle– og den rene væren.
Kærligst
Henrik Amar